Sekretariatet er åbent igen

Hej allesammen.

Sekretariatets sommerferie er slut - jeg er tilbage igen.

Der har været flere spændende arrangementer i løbet af sommeren. WFD har afholdt deres verdenskongres i Tyrkiet, hvor der også er fundet en ny bestyrelse for WFD. Danmark har fået en person ind i bestyrelsen; Kasper Bergmann. Kasper er tidligere bestyrelsesmedlem og formand hos DDU. DDU ønsker ham tillykke med pladsen.
I samme omgang blev WFDYS' generalforsamling gennemført og en ny bestyrelse er blevet fundet. DDU sendte to delegerede med til generalforsamlingen og de har løbende rapporteret til DDUs facebook-site. Før det blev der også afholdt verdensungdomslejr i Tyrkiet, hvor DDU sendte to piger. 

Sprogrejsen blev gennemført med stor succes, i skiftende vejrforhold og med masser af udflugter. Den nordiske børnelejr i Island forløb også meget godt og børnene kom hjem med store oplevelser i bagagen.

I næste uge afholdes der den europæiske børnelejr i Tyskland, hvor DDU sender 3 deltagere + en leder afsted. Senere er der også den nordiske ridelejr, i Danmark, hvor flere hesteglade drenge og piger deltager.

Til efteråret vil der igsn være fuldt blus på bestyrelsesarbejdet og dermed også på sekretariatet. Der vil være arrangementer med fokus på debat, uddannelse og politik; flere oplysninger vil komme på DDUs hjemmeside.

Fortsat god sommer til de heldige af jer!